Idemøde på Græsted Kro: Hva’ så nu, Græsted?!

Velkommen til idemøde på Græsted Kro torsdag 24. januar 2019 fra kl. 19-22.
Få ny inspiration og kom med dine ideer til, hvordan vi sammen kan gøre Græsted til en endnu bedre by at leve i.

I løbet af de sidste fem år har Græsted blandt andet fået et torv, ny legeplads i Folkeparken, grønne prikker på vejene, og en sti rundt om byen.
Men hvad skal der nu ske i Græsted? Hvad optager DIG, når du tænker på din by?

  • Kom til idemødet, hvor du blandt andet kan opleve:
    ”Græsted set udefra” – oplæg ved Michael Engelbrecht Hansen fra EDC-mæglerne på Græsted Hovedgade.
  •  ”Hvad gør de andre steder” – konsulent Marie Louise Widding fra firmaet SeTilSiden tager os med rundt til spændende projekter i andre byer
  •  Brainstorm – hvad kan vi nemt og i fællesskab gøre for at skabe endnu bedre liv i byen? Herefter arbejde og diskussion i mindre grupper.

Der er selvfølgelig også en kaffepause med god tid til snak og hygge.

Vi glæder os til at se dig til mødet og høre om dine gode Græsted-ideer.

Venlig hilsen
Græsted Borgerforening
Følg borgerforeningen på Facebook – søg efter Græsted fællesskabet